Fra "Dagligt brød".Andagt til 29. juli.
Af Carl Fr. Wisløff.
Josva 9,14.
Indbyggerne i byen Gibeon blev bange, da Josua nærmede sig med Israels hær. Derfor greb de til en list: De udgav sig for at være rejsende fra et fjernt land og bad om at få en aftale med lsrael, så de kunne blive dette folks tjenere. Brændehuggere og vandbærere skulle de være.
Dette var en løgn, for de boede jo lige i nærheden. De var kana'anæere. Men Josua og hans mænd bed på krogen. De troede på løgnen og lovede gibeonitterne fred og gode dage.
Men Herren rådspurgte de ikke.
Det var forkert af dem. De burde have ventet og spurgt Herren til råds. Vigtige afgørelser burde man ikke tage uden at have talt med Herren om dem.
Og især burde man ikke glemme at tale med Herren, når det drejer sig om at indgå i et samarbejde med nogen.
Satan kan skabe sig om, så han ser ud til at være en lysets engel (2. Kor. 11,13-15). Jesus beder os være forsigtige, så vi ikke hører på falske profeter. Disse kan virke meget troværdige, de kan gøre store tegn og undere (Matt. 24,24), men de har et falsk budskab.
Paulus måtte opleve, hvilken belastning »falske brødre« kan være (2. Kor. 11,26). Der er vel ikke meget, der kan gøre situationen så vanskelig som at have med sådanne at gøre.
De giver sig ud for at være noget, de ikke er.
Israel havde Urim og Tummim, som skulle bruges, når de skulle have Herrens vilje at vide (2. Mos. 28,30). De forsømte at bruge dem i dette tilfælde.
Vi kristne har Guds ord. Vi har Bibelen. Guds skulle være vor vejleder i alle livets vanskelige spørgsmål. Og vi har bønnen, den stille eftertanke over en åben Bibel.
Lad os ikke glemme at spørge Herren til råds, han har lovet at råde og lede sine børn.
