Fra "Dagligt brød".
Andagt til 18. maj.
Af Carl Fr. Wisløff.
”Græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.” Esaj. 40,8.
Alt forandrer sig i vor verden. Græsset bliver tørt, og blomsterne visner. Verdensriger rejser sig og forgår. Kulturer blomstrer op og forsvinder igen.
Men Guds ord forbliver det samme til evig tid.
Det vil mennesker ikke tro. De vil hellere tro, at der ikke findes nogen absolutte og uforanderlige ord om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Se blot hvor forskellig vor tids tankegang og vurdering er fra tidligere tiders målestok, siger man. Der findes ikke noget, som er absolut sandt.
Til det svarer vi ud fra Guds ord: Det er sandt, at menneskebud og menneskelige forskrifter forandrer sig. Men Guds vilje, som vi kender den fra hans egne hellige bud, forandrer sig ikke. De ti bud, som de er tolket af Jesus og hans apostle, står fast. Det, som var synd for hundrede år siden, er også synd i dag. Det, som var rigtigt og sandt på vore bedsteforældres tid, er også sandt i dag.
Lige så sikkert er det, at Guds evangelium står fast til evig tid. Guds ord viser os, hvor vejen går til frelse og evigt liv. Gud har givet sin egen Søn for os alle. Han var det Guds lam, som bar verdens synd. Den, som tror på ham, har evigt liv. Der findes ingen anden vej til frelse end ham, som selv sagde: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Johs. 14,6).
Guds ord står fast til evig tid. Den, der ikke vil bøje sig for Guds ords sandhed, fører sig selv ind i evig fortabelse. Men den, som søger det evige liv, kan glæde sig over, at Guds ord altid står fast og ikke forandrer sig. For da kender vi vejen og kan trygt stole på, at den fører frem.
Gud har selv sagt det.
