Fra Nyt Liv's nyhedsbrev,November - 2007.
Af Sognepræst J. Søndberg-Madsen.
Revyforfatteren, Poul Henningsen, der som bekendt var kritisk overfor kristendommen, skrev:
“Da Herrens veje er gådefulde, får de troende ikke engang ved hjælp af deres tro nogen fornuftig sammenhæng i tilværelsen. Den tager sig selvmodsigende ud, idet de bare tror, at der er en mening, de ikke kan fatte.”
Dette kritiske citat rammer to almindelige holdninger hos de kristne.
Den ene er, at man nok bekender sin tro på, at Gud har sørget for en mening med tilværelsen, men man er så ”ydmyg,” at man ikke tør sige noget om, hvad denne mening går ud på.
Den anden er, at det som regel først er, når der komme uorden i livet, at man får travlt med at bekende sin tro på, at Gud jo nok har en mening med livet.
Som om, Gud skulle glæde sig særligt over at kunne ramme sine skabninger med mange forskellige slags ødelæggelser, for bagefter at overlade det til os selv at finde den gode mening med det…
Nu er det sandt, at Guds tanker er over vore tanker:
For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.
Es 55,8 – 9.
Men dette betyder ikke, at mennesker er uden mulighed for at finde ud af, hvad der er Guds vilje med dem, og hvad Guds mening er med deres tilværelse.
Nej, egentlig er der kun en ganske bestemt ting, mennesker ikke kan forstå.
Dybest set kan intet menneske bruge sin logiske sans og regne sig frem til en forståelse af Guds kærlighed og tilgivende sindelag.
Det har til alle tider været hedningers problem: de forstår ikke Guds kærlighed og tilgivende sindelag.
Hedningen, jøden og muslimen har en forestilling om, at Guds lov må holdes af mennesket.
Man mener, at kan man holde Guds lov, da er man nærmere Gud end, hvis man lever uden at overholde denne lov.
Kristendommens hemmelighed er, at Guds kærlighed også rækker til de mennesker, der ikke kan leve op til Guds lovkrav.
Virkeligheden er, at ingen kan leve op til disse krav.
Alle har syndet, sig Skriften, men Gud er kærlighed, og Gud ønsker at forbarme sig over synderen.
Det er dette uendelige dyb af kærlighed, mennesker ikke kan se til bunds i.
Hvis ikke evangeliet fortalte os, at sådan er det, ville vi aldrig have chancen for at komme til tro på det.
Det ubegribelige ved Guds kærlighed er, at den altid møder os på baggrund af lovens skarpe krav.
Lovens krav er intet mindre end et krav om fuldkommenhed.
Loven siger: Hold budene, og du skal leve. Overtræder du blot på et punkt, da har du svigtet og
overtrådt hele loven.
Vi må ikke undlade at lytte til denne tale, fordi det er på denne baggrund, vi forstår evangeliet
om Guds kærlighed.
Først når loven har knust os, dvs. talt sådan til os, at vi erkender, at det er sandt, jeg ikke er værd at elske, kan Guds gådefulde kærlighed møde os.
Når du og jeg bekender for Gud: ”Det er retfærdigt, Herre, når din lov dømmer mig til fortabelse, fordi jeg ikke kan leve op til dine krav,” først da kan vi tage imod og forstå en lille smule af Guds kærlighed, når Gud siger til os:
”Frygt ikke. Jeg tilgiver dig. Jesus bar al din synd og blev straffet i det sted. Derfor kan du ved min nåde gå fri!”
Altså: vi mennesker er så kloge, at vi kan forstå det meste af det, der sker omkring os.
Vi kan også, hvis vi ønsker det, finde Guds mening med vores liv.
Der er dog en ting, vi ikke kan tage af os selv, og det er Guds gådefulde kærlighed, som rækkes os gennem det, Jesus gjorde for denne verden.
Guds første og største mening med dig og mig er, at vi lærer denne side ved Gud at kende: nådesiden.
Det er derfor afgørende, at vi lytter til, hvad Jesus fortæller os om Gud.
Jesus er jo Guds ord, der blev menneske for at fortælle verden om Guds barmhjertighed
og kærlighed.
