Af Immanuel Fuglsang,
Herning.
I en kendt missionssalme "Din rigssag, Jesus, være skal min største herlighed" står der sådan i vers 2:
Giv, Jesus, mig dit frelsersind
for slægtens sorg og harm!
Luk mig i dine smerter ind,
og gør mig stærk og varm!
Hjælp mig at skue med dit blik
hvert folk, som liv og grænser fik,
og bære verdens nød og skam
med blikket vendt mod dig, Guds Lam,
til døden tro,
tålmodig, stærk og fro!
(K.L. Reichelt 1913)
Det lille ord 'fro' i slutningen af verset betyder noget lignende som glad, salig, lykkelig, ubekymret eller tilfreds. Det står der i hvert fald i en ordbog, jeg har slået op i, og det er helt i tråd med versene i Filipperbrevet 3,1 og 4,4 om at GLÆDE SIG I HERREN.
Lad os aldrig glemme denne side af troens liv:
"Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke", Nehemias 8,10b.
Hvordan kan glæden i Herren så forenes med bønnen "Luk mig i dine smerter ind"? Mon ikke nogen synes, det lyder selv-modsigende?
Men vender vi os til Guds Ord, Bibelen, får vi sammenhængen understreget mange steder, bl.a. i Romerbrevet 9,2, hvor Paulus udtrykker sig sådan: "Jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte".
Jo, salmeverset har fuld dækning i Bibelen. Nøden for de ufrelste, dem, der ikke lever i troen på Gud, har altid været et sikkert kendetegn hos gode åndelige vejledere.
Lad os se nogle få steder, hvor denne smerte kommer til udtryk.
for slægtens sorg og harm!
Luk mig i dine smerter ind,
og gør mig stærk og varm!
Hjælp mig at skue med dit blik
hvert folk, som liv og grænser fik,
og bære verdens nød og skam
med blikket vendt mod dig, Guds Lam,
til døden tro,
tålmodig, stærk og fro!
(K.L. Reichelt 1913)
Det lille ord 'fro' i slutningen af verset betyder noget lignende som glad, salig, lykkelig, ubekymret eller tilfreds. Det står der i hvert fald i en ordbog, jeg har slået op i, og det er helt i tråd med versene i Filipperbrevet 3,1 og 4,4 om at GLÆDE SIG I HERREN.
Lad os aldrig glemme denne side af troens liv:
"Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke", Nehemias 8,10b.
Hvordan kan glæden i Herren så forenes med bønnen "Luk mig i dine smerter ind"? Mon ikke nogen synes, det lyder selv-modsigende?
Men vender vi os til Guds Ord, Bibelen, får vi sammenhængen understreget mange steder, bl.a. i Romerbrevet 9,2, hvor Paulus udtrykker sig sådan: "Jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte".
Jo, salmeverset har fuld dækning i Bibelen. Nøden for de ufrelste, dem, der ikke lever i troen på Gud, har altid været et sikkert kendetegn hos gode åndelige vejledere.
Lad os se nogle få steder, hvor denne smerte kommer til udtryk.
I Jeremias' bog 9,23 lyder det sådan som afslutning på klagen over det troløse folks ulykke: "Gid mit hoved var fyldt med tårer og mine øjne en tårekilde; så ville jeg græde dag og nat over de dræbte hos mit folks datter".
Lukas 19,41f: Da Jesus kom nærmere og så byen, græd han over den og sagde: "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne".
Jesus forudså, at Jerusalem skulle jævnes med jorden, og da kunne han ikke holde tårerne tilbage. Apostlen Paulus levede Jesus så nær, at han oplevede Jesu frelsersind i sit liv.
I Filipperbrevet 3,18 lyder det sådan:
"For der er mange - jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd - der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske".
Flere eksempler kunne nævnes, men det er vist ikke nødvendigt for at vise, hvad salmeverset i begyndelsen af dette indlæg egentlig er en bøn om.
Det får følger for os, hvis Gud skal opfylde denne bøn i dit og mit liv. Vi kommer til at se på mennesker med andre øjne end vor naturlige tankegang efter menneskelig målestok. Vi kan blot tænke på, hvordan det lyder i Matthæus 9,36:
Lukas 19,41f: Da Jesus kom nærmere og så byen, græd han over den og sagde: "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne".
Jesus forudså, at Jerusalem skulle jævnes med jorden, og da kunne han ikke holde tårerne tilbage. Apostlen Paulus levede Jesus så nær, at han oplevede Jesu frelsersind i sit liv.
I Filipperbrevet 3,18 lyder det sådan:
"For der er mange - jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd - der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske".
Flere eksempler kunne nævnes, men det er vist ikke nødvendigt for at vise, hvad salmeverset i begyndelsen af dette indlæg egentlig er en bøn om.
Det får følger for os, hvis Gud skal opfylde denne bøn i dit og mit liv. Vi kommer til at se på mennesker med andre øjne end vor naturlige tankegang efter menneskelig målestok. Vi kan blot tænke på, hvordan det lyder i Matthæus 9,36:
Da han så folkeskarerne, ynkedes han inderligt (tidl. oversættelse) over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde.
Da sagde han til sine disciple: "Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst".
Har du og jeg fået givet Jesu' frelsersind? Gud ønsker i hvert fald, at det skulle ske. "I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus". Lad os hver især læse videre i
Filipperbrevet kapitel 2, 1-11.
