Fra andagtsbogen,Ved Kilden,
24. marts.
Af Øivind Andersen.
Det, der er kostbart i Herrens øjne, må i sandhed være værdifuldt.
Det er ikke hvad som helst, Herren vurderer højt, men her hører vi, at han vurderer sine frommes død højt!
Der er himmelvid forskel på, når en, der hører Herren til, dør, og når et verdsligt menneske dør.
Hvor er de døde i tiden mellem døden og opstandelsen?
Der er en opstandelse for alle mennesker.
De frelste skal opstå til livets opstandelse, de fortabte derimod til dommens opstandelse. Joh. 5,29.
Men hvor er altså de døde, før dette sker?
Her taler Guds ord meget klart.
De, der ikke lever med Gud, kommer i dødsriget. Der er der stilhed. Ingen lover Herren i dødsriget. Der holdes de døde i forvaring til dommens opstandelse. 2. Pet. 3,37.
Det er helt anderledes med dem, der lever med Gud.
De kommer ikke til dødsriget, når de dør. De er ’borte fra legemet, hjemme hos Herren.` 2. Kor. 5,8.
De kan vidne og sige med tanke på døden: ´Jeg vandrer for Herrens åsyn udi de levendes land.` Sl. 116,9.
Som en modsætning til dem, der farer ned i dødsrigets stilhed, vidner de: ´Men vi, vi lover Herren fra nu af og til evig tid.` Sl. 115,18.
Apostelen Paulus ved, at når han forlader dette liv, skal han være hos Kristus.
Vi taler ofte om at leve for Herren.
Vi tænker mindre på, at når vi dør, så dør vi også for Herren! Rom. 14,8.
En Kristen undgår ikke den legemlige død, hvis han da ikke lever, til Jesus kommer igen.
Men han dør ikke, når han skilles fra legemet. Han går til Jesus!
Jesus er opstandelsen og livet! Derfor siger han om alle dem, der tror på ham: ´Han skal leve, om han end dør! Joh. 11,25.
For alle, der tror på Jesus, er døden den store frigørelse. Derfor er den højt vurderet hos Gud. Det er Guds vilje, at også vi, der tror på Jesus, skal vurdere den højt!
