Fra Rosenius' Samlede Skrifter bind 1.
Tro uden omvendelse.
Derfor har Skriften også et andet svar på spørgsmålet: ' Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?'.
Den taler om omvendelse, bod, sindsforandring og genfødelse, om en sønderknust ånd og et sønderbrudt hjerte, om bedrøvelse efter Guds sind, som virker omvendelse til frelse, om selvprøvelse, om loven, der kom til for at faldet kunne blive større, om den snævre port osv.
Vi forstår heraf, at den frelsende tro er noget andet og mere end kundskab om Kristus og hans forsoning.
Det er noget mere end en forstandsmæssig beskæftigelse med disse dybe sandheder og det resultat, vi ad den vej kommer til.
Den frelsende tro er et guddommeligt værk i sjælen, som omskaber hele personen......
Det gælder om, at være oprigtig mod sig selv.
Siden slangen bedrog Eva, falder hykleri og selvbedrag os naturligt, og ofte optræder Satan i skikkelse af en lysets engel.
Den vildfarelse, at når Kristus har gjort alt, og det gælder for alle, så er det ikke så vigtigt med sand bod, omvendelse og genfødelse, sniger sig ind hist og her.
Hertil er blot at sige, at hele Skriften, Jesus selv og hans apostle taler om nødvendigheden af at gøre bod og blive født på ny. (Side 30.)
Sand omvendelse.
Der gives nemlig også en falsk omvendelse. Da er synden aldrig blevet så stor, at man erkender sin afmagt over for den og føler sig fordømt.
Og da er syndserkendelsen så overfladisk, at man altid ad en eller anden vej finder den trøst, man har behov, og således bygger videre på den gamle grundvold.
Syndenøden kan være såre forskellig hos de forskellige mennesker: mere eller mindre langvarig og mere eller mindre dyb.
Det afgørende er, om man er blevet revet så grundigt ud af sin tidligere sikkerhed, at man ikke kan få fred, før man får nåde til at tro sine synders forladelse.
Uden en sand og levende syndserkendelse bliver heller ikke troen sand og levende.
Der fremstår et åndeligt misfoster, en ' Absalomist' , som bliver hængende mellem himmel og jord. 2.Sam.18.9.-----Han er aldrig blevet helt fortabt i sig selv og har aldrig modtaget hel og fuld frelse. Derfor mangler han også det liv, den kærlighed og den kraft til at bekende Kristus og tage afstand fra verden, som ifølge Guds ord er kendetegn på den sande tro.
Den, der oplever en ret omvendelse, føler sig helt igennem fortabt og fordømt og får ingen ro, før han har fuld vished om Guds nåde. (Side 38 og 39.)
Tre ting, vi aldrig bliver færdige med.
Disse tre ting: synden, retfærdigheden og korset bliver en kristen aldrig færdig med.
Synden skal bestandig ydmyge os og volde os vé, retfærdigheden i Kristus oprejse os og fryde vort hjerte, og korset døde vort kød, vor kærlighed til verden og til os selv.
Det skal løse os fra livet her, så vi med glæde ser hen til den stund, da vi skal 'bryde op' og være sammen med Kristus .
Det er målet, Gud har sat for vort liv. Måtte han, som blev vor broder og frelser, vor retfærdighed og vor styrke, hjælpe os at nå det. (Side 52.)
