Faldets dag.

Fra "Kristus vor retfærdighed"
Andagt til dag 14.
Av C.O. Rosenius.

”Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltræk­kende at se på, og at det også var godt at få ind­sigt af...” 1. Mos. 3,6.

Her nævnes det, der fik kvinden til at synde.

Først at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på. Det er selve begæret, der vækkes. Dernæst at det var nyttigt, eftersom det var godt at få indsigt af.

"... og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste."

Forfærdelige øjeblik! Hun tog! Hun tog af den frugt, som den Almægtige havde forbudt dem at tage. Hun tog - og hun spiste - og hun gav sin mand deraf - og han spiste. Nu var det sket!

Og hvad blev så følgen deraf?

"Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer."

Dette var døden! - den død, som Gud Herren havde talt om: "Den dag du spiser af det, skal du dø!" Nu flygter de fra Gud, skjuler sig for deres himmelske far. Lykken, de havde ejet i samliv med ham, er forbi. Kærligheden til Gud, glæden ved hans nærvær og tilliden til hans ord er væk. Det rene, hellige sind - kort sagt: Guds billede både i forstand og hjerte - er ødelagt.