Fra "I Guds hånd"Andagt til 30. maj.
Af Herbert Neimanas.
"Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed." 1 Johs. 1:9.
Vor frelse er i højeste grad forbundet med syndernes forladelse. At tro vil sige, at vi kommer til Kristus med vore synder – ind i Guds stærke, afslørende lys, at vi går til bekendelse og fortæller ham sandheden.
Det er ikke muligt for et frelsessøgende menneske at komme til Gud, uden han samtidigt vil udlevere al sin synd. Det er jo netop den, han skal frelses fra. Syndsbekendelse til frelse forudsætter, at man virkelig erkender synden, at man vedgår sin skyld over for Gud og siger som David: ”Mod dig, mod dig alene har jeg syndet, og gjort, hvad i dine øjne er ondt”
Det forudsætter også, at man vil bryde med det gamle liv – og derfor også med synden. Det nytter ikke noget, at man vil holde noget skjult. Bibelen siger: ”At skjule sin synd fører ikke til held, men bekender man den og slipper den, så finder man nåde” Ordspr. 28:13. Og en synder, der gerne vil frelses, har brug for nåde hos Gud!
Når disse forudsætninger er tilstede, må det næste skridt være, at synderen tager sin tilflugt til Jesus og hans fuldbragte frelse. Ingen, som tager sin tilflugt til ham, skal dømmes skyldig. Hos Jesus bliver vi frikendt for syndens skyld og syndens ansvar! Han renser os fra al uretfærdighed. At blive frelst vil sige at blive retfærdiggjort.
Som frelste syndere skal vi dagligt leve i lyset og i syndernes forladelse. Vi har til stadighed brug for at blive tilgivet og renset fra uretfærdighed. Det er godt, at vi kan regne med Jesu trofasthed.
Han vil tage imod os – igen og igen!
