Fra "Kristus vor retfærdighed"Andagt til dag 17.
Av C.O. Rosenius.
”For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.” Rom. 5,19.
Altså er verden lige så fuldt og lige så afgjort løskøbt i Kristus, som den i Adam er falden og fortabt. Den får lige så uforskyldt ved Kristus det evige liv, som den fra Adam fik synden og døden i arv. Arven fra Adam ser og føler vi hele tiden, både i os selv og i verden omkring os. Men arven i Kristus hverken ser eller føler vi. Den rækkes os gennem evangeliet og må modtages i tro.
For den enkelte af os står således nu kun tilbage at komme og tage imod det, der allerede er bragt til veje og givet os. Frit og for intet at lade sig iføre "den fineste festdragt" og livet igennem lige uforskyldt finde nåde for alle de synder og al den skrøbelighed, som endnu hænger ved os.
Aldrig mere skal synden tilregnes os eller loven fordømme os. Aldrig mere skal Gud fortørnes på os, men med evig, uforanderlig kærlighed elske og favne os som sine børn og arvinger - så længe vi ved troen forbliver i Kristus.
O, evige nåde og frihed! Kristus træder frem for Guds åsyn til bedste for os! Kristus er retfærdig, hellig og fuldkommen for os, og vi er retfærdige, hellige og fuldkomne i ham.
