Fra "Kristus vor retfærdighed"Andagt til dag 15.
Av C.O. Rosenius.
”Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven.” 1. Mos. 3,8.
Hvorfor kommer han mon? Hvilket ærinde har han i haven den dag, syndefaldet skete?
Han dømmer synden, det er sandt. Han und¬skylder den ikke. Og hans dom er ikke til at ændre. Men han har desuden "tanker om fred", som han vil gøre sine skrækslagne børn delagtige i. Der er et frelsens råd at forkynde - det er den egentlige grund til, at han kommer.
Hvad straffen angår, uddyber han blot det, han tidligere har sagt. Hans egentlige ærinde er et ganske andet. Der er noget, de ikke ved, noget nyt og ukendt, han vil oplyse dem om. Han taler om kvindens afkom, der skal knuse slangens hoved - råde bod på og genoprette alt det, der ved slangens list og menne¬skets fald er blevet ødelagt.
Det var derfor, han kom, den barmhjertige far, da solen begyndte at synke i vest. Det var mere, end han kunne bære, at hans faldne børn skulle blive liggende natten over i deres skjul bag træerne og tænke på hans vrede, og på døden, de skulle dø, uden en eneste stråle af håb. De måtte opsøges - bævende og skamfulde som de var - og det endnu i dag. Han, som siden bød os ikke at lade solen gå ned over vor vrede, gav her selv det første eksempel.
