Fra "Kristus vor retfærdighed"Andagt til dag 13.
Av C.O. Rosenius.
”Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed.” Åb. 2,4.
Den første kærlighed må ikke forveksles med de første overstrømmende følelser. Foruden den kærlighed, som opstod i den fortabte søns hjerte, da hans far uforskyldt tog ham til sig igen, blev der også, siger Jesus, arrangeret en glædesfest. Her blev fedekalven spist, og man forlystede sig med musik og dans. Men denne glædesfest kunne ikke fortsætte i al fremtid. Sønnen måtte efter en tid igen tage del i arbejdet og nøjes med almindelig hverdagskost.
Netop sådan er det, at Gud i almindelighed handler med sine børn. Først en forunderlig herlig tid, hvor følelseslivet er rigt og varmt. Da kan brudesvendene ikke sørge. Men der skal komme "dage, da brudkommen er taget fra dem, og så skal de faste". "Følelserne aftager i samme grad, som troen tiltager," siger Luther.
Når der nu må skelnes mellem dette og den første kærlighed, hvori består da den?
Den første kærlighed opstod ved, at mange synder blev forladt. Og består den ikke dybest set netop deri, at frelseren for syndenødens skyld blev aldeles uundværlig og for syndsforladelsens skyld uendelig dyrebar og kær. Denne kærlighed tiltager, uanset at mine følelser aftager. Den gør det i samme grad, som frelseren bliver dyrebar og uundværlig for mig.
