Fra "Kristus vor retfærdighed"Andagt til dag 11.
Av C.O. Rosenius.
”... det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv ...” 2. Kor 5,19a.
Her ser vi, hvad evangeliet er. Det er ikke, som mange mener, et løfte, men et budskab om allerede opfyldte løfter. Evangeliet taler ikke om noget, der skal ske, men om noget, der er sket. Det er lige fuldt en realitet, enten vi tager imod det eller ikke. Det bevarer sin gyldighed, enten vi tror det eller ej.
Det er på dette punkt, at de mangler klarhed, alle de mange, for hvem evangeliet endnu aldrig er blevet noget evangelium! De lever i den forestilling, at Gud skal forsones, at synden skal udslettes, og ser ikke, at Gud er forsonet, synden er udslettet. Men på den måde havde det ikke været noget evangelium. Evangeliet er et godt budskab om noget, som allerede er sket, nemlig det, der skete uden for Jerusalems mure på den store forsoningsdag. "For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde".
Tænk, om vi virkelig kunne tro, virkelig kunne fatte, at al den synd, der findes i verden - også den synd, som netop nu besværer og ængster os! - allerede for snart to tusind år siden ved Kristi død er udslettet, sænket i havets dyb, og at Gud allerede da blev forsonet og evig retfærdighed bragt til veje. Da skulle evangeliet blive evangelium for os!
