Fra "Kristus vor retfærdighed".Andagt til dag 4.
Af Carl Oluf Rosenius.
”Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Joh 3,3.
Guds nyskabende gerning er særlig mærkbar, når et menneske fra den ene dag til den anden føres fra den dybeste syndenød til en klar og glad forvisning om nåden. Men også de, der er nået frem til denne forvisning gennem en længere udvikling, ved med dem selv, hvornår denne store forandring i deres liv fandt sted. De mindes deres gamle liv i vantro som en lang, mørk nat, mod hvilken den nærværende tid er som en ny, herlig dag, som retfærdighedens sol er gået op over med lægedom under sine vinger. De kan gøre den blindfødtes ord til deres: " ... en ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se."
Det er meget betænkeligt at trøste sig med noget, der direkte strider mod Bibelens ord og eksempler. Og det gør den, der regner sig for kristen uden at vide af nogen væsentlig forandring eller noget vendepunkt i sit liv.
At du ikke kan efterspore alle nådens virkninger i dit hjerte og ikke kan opgive dag og time for din omvendelse, strider derimod ikke imod Ordet. En vækkelse, der er foregået gradvis ved gentagne påmindelser af Guds lov og en tilsvarende gradvis tilegnelse af evangeliet, er ikke ringere end den bratte overgang fra død til liv.
