Fra "Overgivet til Herrens Ord".Fra afsnittet: "Herren dræber og gør levende."
Af Jan Bygstad.
I en gammel kirkebøn bad vi: »Du opdrager os med kors og trængsel for dit rige«. Sådan arbejder Herren - han dræber og gør levende. Derfor siger apostlen: »Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.« (Ap.G. 14,22).
For det er sådan her i tiden - i faldets verden - at det gamle menneske stadig vil søge at samle kræfter for at kunne tage over. Derfor bruger Herren alle disse ting, som kan ramme os her i livet, med tanke på, at det gamle menneske skal korsfæstes, sådan at det nye kan spire og gro og bære frugt til sin tid: »For at vi skal få del i hans hellighed«.
Med kors og trængsel opdrager han os for sit rige. Livet som kristen består i at gå under korset her i verden, for at vi skal eje kronen på den nye jord - og derfor hedder det om den måde, Gud arbejder på:
»Gud har i sin store barmhjertighed genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags.«
(l Pet 1,3-6).
Bemærk, hvordan Skriften udtrykker sig: Glæde og sorg på samme tid. Denne underlige dobbelthed er netop en kristens kår her i verden. »Som bedrøvede, dog altid glade«. Denne dobbelthed hænger sammen med, at Guds gerning også altid er dobbelt i vore liv.
Han dræber og gør levende. Derfor mister en kristen ikke modet i modgang, i nød, i sorg. Fordi han ejer denne store frimodighed, som ved, at selv de ting der trykker mig så hårdt, som bringer nød ind i mit liv, selv dette tjener mig til gavn, selv dette virker til mit bedste. Også i dette virker han for at gøre levende!
»Herren dræber og gør levende«. At han, som er vor Gud, arbejder på denne måde - på dobbelt måde - det er den største kilde til taknemmelighed for hans børn her i tiden.
