Fra 'Ved kilden'.Andagt til 2. januar.
Af Øivind Andersen.
»Thi jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om jer, lyder det fra Herren, tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give jer fremtid og håb.« Jer. 29,11.
Dette ord gælder mennesker, som er i nød og trængsel, fordi de er under Guds dom. Israel var bortført i fangenskab og havde det ondt. De havde været troløse mod Guds ord og svigtet selve Guds åbenbaring til frelse. De havde forladt ham, der er kilden til det evige liv, og i stedet havde de prøvet at finde andre kilder for menneskelivet. Jer. 2,13.
Men nu skal vi ikke tænke pa Israel, men på os selv! De er forbillede for os, til hvem de sidste tider er kommet. 1. Kor. 10,11.
Den farligste synd er den religiøse synd. Den består i, at man forkaster Bibelen som Guds ord, eller i, at man gør Bibelen bare halvt troværdig. Og det fører med sig, at man forkaster Gud selv og hans råd til frelse.
Moralsk synd er dog også farlig. Den består i ulydighed mod Gud, mod hans i loven åbenbarede vilje: svigt, utroskab og meget, meget andet. Men så længe et menneske alligevel lader Guds ord være rettesnor for sit liv, kan alt genoprettes. Så bliver der omvendelse og tro på Jesus til frelse.
Men sådan er det ikke med den religiøse synd, derfor fører den til dom og straf.
Denne dom og straf hænger truende over vort folk i dag. Alle, der tror på Guds ord, ser det, og i stor nød fødes dette spørgsmål i vort hjerte: Hvordan skal det gå os i fremtiden? På dette spørgsmål og i denne situation svarer Gud, at hans tanker med os i fremtiden ikke er ulykke, men fremtid og håb!
»Thi jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om jer, lyder det fra Herren, tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give jer fremtid og håb.« Jer. 29,11.
Dette ord gælder mennesker, som er i nød og trængsel, fordi de er under Guds dom. Israel var bortført i fangenskab og havde det ondt. De havde været troløse mod Guds ord og svigtet selve Guds åbenbaring til frelse. De havde forladt ham, der er kilden til det evige liv, og i stedet havde de prøvet at finde andre kilder for menneskelivet. Jer. 2,13.
Men nu skal vi ikke tænke pa Israel, men på os selv! De er forbillede for os, til hvem de sidste tider er kommet. 1. Kor. 10,11.
Den farligste synd er den religiøse synd. Den består i, at man forkaster Bibelen som Guds ord, eller i, at man gør Bibelen bare halvt troværdig. Og det fører med sig, at man forkaster Gud selv og hans råd til frelse.
Moralsk synd er dog også farlig. Den består i ulydighed mod Gud, mod hans i loven åbenbarede vilje: svigt, utroskab og meget, meget andet. Men så længe et menneske alligevel lader Guds ord være rettesnor for sit liv, kan alt genoprettes. Så bliver der omvendelse og tro på Jesus til frelse.
Men sådan er det ikke med den religiøse synd, derfor fører den til dom og straf.
Denne dom og straf hænger truende over vort folk i dag. Alle, der tror på Guds ord, ser det, og i stor nød fødes dette spørgsmål i vort hjerte: Hvordan skal det gå os i fremtiden? På dette spørgsmål og i denne situation svarer Gud, at hans tanker med os i fremtiden ikke er ulykke, men fremtid og håb!
Gud sender dommen og straffen for at redde os fra det, der er værre: Den evige fortabelse.
Lad os da høre ham og vende om til ham!
