Af tidligere landsformand i Luthersk Mission,
Gunnar Svendsen.
Juleaften.
"Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket." Luk. 2,10.
Engelens tale til hyrderne er holdt i enkle og klare ord, men med et indhold som aldrig tidligere var trængt ind i noget menneskes øre og sind.
En stor glæde, en særlig glæde, den er ikke bestemt for nogle udvalgte, men den er til alle uden undtagelse. Den glæde, som forkyndtes på Bethlehems høje hin julenat, består ikke i at holde et par fridage. Dens mål er mere end at spise god mad.
Det særlige skiller sig fra det almindelige ved ikke at være som alt det andet, og sådan er julens glæde i indhold; og det er fordi dens ophav ikke er bundet til denne jord, men har sine kilder i den evige Gud.
Nu sendte Gud sin glæde til jorden ifølge sin egen viljesbeslutning. Den kommer, uden vi ønsker det - og dens fylde er den samme, om nogen tager imod den eller ikke.
Dens indhold er bestandig og urokkelig, den er modsat menneskelig glæde, der smelter i smålig modgang.
Det er juleaften, og vi vil glædes, men hvor er glæden til dig og mig?
Jo, lad os høre, hvad der meldes fra Bethlehems marker: Eder er en frelser født, som er Kristus Herren! Men forstår du dette budskab? Nej, det gør du ikke, men gå alligevel med hyrderne til Bethlehem, for de forstod heller ikke meget, men de gik, idet de sagde: ”Lad os dog gå til Bethlehem og se det, som Herren har kundgjort os”, og de fandt Jesus. Du har de samme muligheder for at finde Jesus nu.
Troens gang er aldrig forgæves, - den åbenbarer Kristus. Så lad os gå nu ---
-------------------------
Juledag.
"Faderen elsker sønnen, og alt har han givet i hans hånd." Johs. 3,35.
Det at elske er at give, ja, at give sig selv, og det er at give den elskede sit inderste liv. Der er glæde i at give, og rigdommen øges hos den, der giver af kærlighed.
Julens glæde er ikke bare menneskets glæde, den er meget dybere, nemlig Guds glæde, for Gud blev ikke fattig, da han gav sin enbårne søn til os, men han blev større og rigere, for Jesus forrenter - som Gud og menneske - det ham i tiden betroede pund på en sådan måde, at når resultatet af hans gerning gøres op, vil ingen af vore tal strække til som målestok.
Guds glæde ligger i, at menneskeslægten i sin midte har fået et medlem, der har personlig kontakt med ham. Gud havde set hen til denne dag, da han kunne give sin søn til denne verden. Giverens glæde varer altid længere end modtagerens, for han glæder sig fra den dag, han beslutter at give, og Gud havde besluttet at give Jesus fra evighed af. Gud glædes over, at hans arm ikke er for kort til at frelse. Guds frelsesarm er lang nok til at nå dig nu, for hans frelsesarm er Jesus. som klædte sig i dit kød og blod, men vil du gribes og bæres af denne arm?
Der bliver glæde i Himlen når du ikke magter at gå selv, men tager din tilflugt til Jesus.
----------------------
2. Juledag.
"Se, jeg skuer himlene åbne og menneskesønnen stående ved Guds højre hånd". Ap.G. 7,56.
Julens glæde har mange sider, også for denne dag. Juleglæde er ikke bare smil og kakkelovnshygge; dens sande indhold er mere end det synlige.
Stefanus stod i stenbygernes lidelser, og så en åben himmel, men det var ikke fordi, han blev stenet, at han så den åben for sig, nej, det var fordi Jesus havde været her, og mens Jesus var her, kaldte han på Stefanus, og Stefanus hørte og adlød Jesu kalden, derfor kendte de to hinanden.
Alle håber at finde en åben himmel, når der ikke er mere at sætte sin lid til på denne jord. Vort håb kan også gå i opfyldelse, men det sker ikke, fordi, vi ønsker det. Det sker ikke ved noget af det, vi kan gøre, det sker ved ham, der står ved Guds højre hånd, for han var her i tidens fylde, og gik i dit og mit sted ind i himlen og vandt en evig forløs-ning, og der står han med menneskets fri-hedsbrev for Guds ansigt.
Det er saligt at tænke på, at den højtagtede Stefanus får lov at se Jesus ved Guds højre hånd i den åbne himmel, for det fortæller, at Jesus har gjort fyldest for alle vore synder, og opfyldt Guds krav for os. Stefanus så Jesus som sin frelser ved Guds højre hånd, og der er mange andre, som har set ham dér med troens øje. Har du set ham som din frelser?
Jesus vinker i dag fra den åbne himmel til alle, og han er selv vejen og døren dertil. Kan du sige med Stefanus i tidens mørke: Jeg ser himlene åbne?
-----------------------
3. juledag.
"Thi i ham bor hele guddomsfylden legemlig." Kol. 2,9.
Jesus kom som Gud og menneske til jorden, og det er meget. Kun Jesus magtede at være begge dele. Det er dette, der er meget og giver fylde i mennesket, for det var et menneskelegeme, han udvalgte som bolig, mens han var her pa jorden. Han gav afkald og tog tjenerskikkelse på. I hans legeme bor hele guddomsfylden, og i denne fylde har I del, idet I er i ham, som er hoved for enhver magt og myndighed. Kol. 2,10.
Eksistensen byder os mange ting, og megen såkaldt glæde, men der er ikke lige meget fylde i den, og det meste er tomhed. Kun hos Gud er der fylde, og denne fylde er alene givet os i Jesus Kristus. Gud går så langt som til at give sig selv til syndige menne-sker, der tror på Jesus; dette er meget, men det er et udslag af Guds giverglæde, for Gud kan ikke holde nogen ting tilbage for den, som lever i Jesus. Man kan sige, at det er mennesket, Gud elsker, men det er ikke hele sandheden, for det er for Jesu skyld, at han elsker mennesket så højt. Han ser alle forløste syndere i Jesus, og så kan han kun elske dem.
Livet med Gud er forunderligt, for han bor i os, som tror på Jesus. Bor Gud også i dig? Er han din fylde?
Livet byder os lidt, Gud giver os alt i Kristus.
------------------------------------------------
Udskriv som pdf-fil her.
