Fra ’Lov og Evangelium’,
Nr. 5/2007.
Af Dag Rune Lid.
Det var professor Carl Frederik Wisløff, som formulerede sig sådan.
Mission er Guds frelsesplan for at bjerge en fortabt verden.
De sjæle, Herren har vækket op og sat i brand ved evangeliet, lægger han denne hjertesag ind over.
For en del år siden kom jeg engang ind i en evangelisk kirke i Nord-england. På opslagstavlen var der et lille billede af et ansigt med nød og angst i blikket. Under billedet var der citeret fra Jer.8.20:
”Sommeren er forbi, høsten er til ende, men vi er ikke frelst”(norsk bibel).
Billedet og bibelteksten greb mit hjerte. Når sommeren er forbi, og høsten er til ende i Guds rige, da er det slut med indhøstningstiden. Det menneske, som da ikke er frelst – det er fortabt i mødet med en hellig Gud, som ikke tåler synd. Da vil angsten gribe hjertet, men da er det for sent.
Disse mennesker vil få at høre fra ham, som skal dømme levende og døde: ”For sent, for sent å banke på. For sent, for sent forsoning få”. Da er der ingen mulighed for at angre, da er alle broer brændt – da er mennesket evigt fortabt.
Men nu, mens det endnu er nådetid, har de brændende hjerter fået et herligt budskab at bringe.
Mens sommerens aftensol går ned i havet, og den sidste indhøstning sker i Guds rige, skal de brændende hjerter råbe det ud:
Det er endnu muligt at blive frelst!
Der er endnu håb for syndere!
Jesu blod er fortsat en rensende kilde mod al synd!
De, som ”vasker deres kjortler” i Lammets blod, kan endnu blive frelst!
I dag, om du hører Herrens røst – vend da om, mens det endnu er nådetid!
Oversæt. Lis J.
