Fra "Levende forkyndelse eller tomme ord".
Af Dag Risdal.
Åb. 2,1-7.
I menigheden var de optaget af alt det, de skulle gøre for Jesus: Gode gerninger, stå på vagt mod vranglære, udholdenhed i trængselen.
Det var altsammen udmærket.
I dag ville vi sige: Menigheden skulle tage de mange udfordringer op!
Blikket var vendt bort fra Jesus og hen på deres egen kristne virksomhed, deres tjeneste og organisationsapparat.
Når disse ellers så "gode" ting får opmærksomheden og bliver det egentlige i stedet for Jesus alene, kan det blive en meget fin facade.
Men indholdet mangler.
Hovedpersonen er sat udenfor.
"Jesus alene mit hjerte skal eje,
Jesus alene derinde skal bo....".
Hvis ikke Jesus alene er vort liv, vor retfærdighed, helliggørelse og forløsning, ja, vort et og alt, så ejer vi ikke livet, men er åndeligt døde, selv om der findes en from facade.
Gerningerne var der nok, men det var ikke gerninger, der var en frugt af kærlighed til Jesus.
Går vi dybere ned i emnet, så må vi spørge: På hvilket punkt gik det galt?
Hvad er den egentlige grund til dette frafald fra Jesus---midt i alt stræbet med at gøre gode gerninger for ham?
...........................
Faren er den, at jeg kan blive så optaget af, hvad jeg skal gøre for Jesus, at jeg helt glemmer, hvad Jesus har gjort og er for mig.
I Efesus var der sket en forskydning i forholdet mellem Jesus for mig og Jesus i mig. Uden at de troende i menigheden var klar over det, var denne snigende fare ved at føre dem bort fra evangeliet.
Rosenius beskriver "antikristens" ånd, som sniger sig ind iblandt os ved, at den "ophøjer Helligåndens gerning i os og på en finere eller grovere måde skubber Kristi værk for os til side."
Her lå den store fare for denne ellers så prægtige menighed i Efesus. De var kommet bort fra Ordet:
"Ligesom menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange"(Matt. 20.28).
For os i dag er faren den samme som for menigheden i Efesus.
Det sker, hvis der finder en forskydning sted i forkyndelsen fra lov og evangelium (synd og nåde) til kald og tjeneste.
En forkynder udtrykte det sådan:
"Hvis vi kører på med "offer-linien"---uden nøje sammenhæng med den evangeliske og frigørende "rosenianske linie"---kan alt vort kristne arbejde ende i lovtrældom".
Brevet til menigheden i Efesus er ikke et afskedsbrev fra Jesus, men et kaldsbrev til omvendelse:
"Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid".2.5.
