Uddrag fra bogen,“Fra bønnens verden”
Af Ole Hallesby.
“Herre lær os at bede”. Luk. 11.1.
Vi kender alle, mere eller mindre, vor uduelighed til at bede. Og da sukker vi som de første disciple: “Herre, lær os at bede.”
Men de fleste af os ved ikke, hvad vi beder om og bliver derfor grundigt overraskede, når Herren opfylder vor bøn.
Han sender os nemlig nød.
Det er den enkleste måde, hvorpå han lærer os at bede.
Han tager os ind i åndelig nød, idet han skjuler sig for os en tid, og således lader os få at se, hvad vor kristendom er værd.
Alt visner mellem hænderne på os:
bønnen, troen, kærligheden, angeren, det selvfornægtende sind, den villige ånd og frygten for at synde.
Da føler den redelige sjæl sig grundigt tilintetgjort og fattig.
Intet vil lykkes for ham, han synker stadig, som en der prøver at trække sig selv i håret op af hængedyndet.
Så tager Gud os måske samtidig ind i timelig nød:
sygdom eller sorg eller modgang eller økonomiske vanskeligheder.
Og først når åndelig og timelig trængsel slår sig sammen over os, bliver bægeret fuldt.
Da lærer den redelige sjæl en side ved bønnen, som han før ikke kendte synderligt til.
Han lærer, at bønnen er for den hjælpeløse.
Han lærer at lægge sig stille ned for Gud, ofte uden et eneste ord.
Da lærer han, at bøn er at lukke op for Jesus, så han kan gå ind i vor nød.
Beder du, min ven, at Herren skal lære dig at bede, da må du også være klar over, at du beder om nød og trængsel.
Tør du da bede:
Herre, lær mig at bede?
Ja, vær fremfor alt ærlig.
Du er ræd for trængsel og lidelse.
Og jeg tror, at både du og jeg skal tilstå, at vi også er rædde for Gud.
Rent instinktivt frygter vi for, at Gud skal blive for hård med os.
Og ligeså instinktivt stoler vi på os selv, at vi forstår os på, hvad der er gavnligt, og hvad der er skadeligt for os.
Men husk én ting:
Hverken du eller jeg får det godt, før vi lægger os i hans gennemborede hænder og siger til ham:
"Før mig kun, hvor døden truer,
før mig gennem trængsels luer,
gennem storm på vilden hav!
Som du vil, o Jesus kære,
når kun du, kun du vil være
selv min stærke støttestav."
Dermed går du frivilligt ind i den bønnens skole, som Ånden har oprettet for slige folk som os, der ikke kan bede.
