Slm.25.4.
Andagt bragt i
'Dagen',
Den 5. juni/2007.
Av Hans Erik Nissen.
Hvor er der mange vejvisere!
Det gør ondt i hjerterødderne at se både unge og ældre betræde veje, som leder til synd, ulykke og død, men det er dybest set lige så smerteligt med dem, der vælger at forbedre sig selv i håb om ad den vej at blive frelst.
Hvilken velsignelse er det ikke at se virkeligheden i øjnene.
Ingen af os kan selv finde vej.
I både store og små forhold må vi sige det:
Vis mig dine veje, Herre!
Og Herren svarer.
Først og fremmest vejleder han gennem sit ord, men der er også tilfælde, hvor han gør det gennem en indre forvisning.
Herrens veje har det tilfælles, at de alle fører mod målet.
Det kan godt være, at det ikke ser sådan ud i første omgang.
Gud leder os undertiden ad en omvej, men hans veje ender altid i løfteslandet.
I livets store og små afgørelser vil Herren rette dit blik mod det.
Har du lagt dine valg i Herrens hånd, må du ikke være for hurtig til at lade usikkerheden få magt, når problemer og vanskeligheder melder sig.
Herren har hørt din bøn.
Og selv om du ikke straks forstår hans svar, skal du gøre det sidenhen.
Den dag skal komme, hvor du skal kunne se tilbage på dit liv med ordene:
Herre, du har gjort alle ting vel!